Ti år efter at cykelrytteren Michael Rasmussen blev smidt ud af sit hold under Tour de France, er han kommet ovenpå igen. Han bruger passionen fra cykelsporten i sit nye arbejdsliv
Af Andreas Bülow Hansen
Han suser opad. Col d’Aubisque tårner sig, han efterlader den sidste konkurrent og kan nu se målet foran sig. Hænderne i vejret. På podiet er der blomster og kindkys. Først for etapesejren, dernæst for den gule førertrøje. Så et pressemøde i en lille campingvogn. Rullende kameraer, fotografer og journalister. Det er ved at gå op for ham, at det er virkeligt. At hans drøm er ved at gå i opfyldelse. At der kun er fire dage tilbage. At han vil vinde Tour de France.
Lige indtil han modtager et opkald. Han er steget op i en helikopter som fragter ham ned til hotellet i bjerglandsbyen Pau. Telefonforbindelsen er elendig, men han kan høre hans manager Theo de Roojis skrattende stemme. Den lyder ildevarslende. Da han når hotellet ringer manageren igen. En italiensk sportskommentator har set ham i Italien i juni inden løbet. Til cykelmyndighederne havde han sagt at han var i Mexico. Nu går historien rundt i pressen og sætter ham under øget mistanke for brug af doping.
Det hollandske Rabobank-hold tør ikke løbe nogen risiko. En time efter sejren på Tour de Frances 16. etape, den 25. juli 2007, bliver Michael Rasmussen fyret og dermed smidt ud af løbet. 24 års træning, slid og drømme bliver knust på under 60 minutter.
Bristet drøm
Udenfor caféen er der sne og isglatte veje. Euroman møder den tidligere cykelrytter på en bidende kold februardag i Holbæk by. Han er lige vendt hjem fra 35 graders varme i Ghana, hvor han har ledsaget en gruppe efterskoleelever på en dannelsesrejse.
“De opdagede, at man pludselig taler så meget sammen, når nu der ikke er nogle mobiltelefoner”, siger han med et skævt smil på læben.
Som efterskolelærer arbejder Michael Rasmussen pædagogisk, men ind imellem kan konkurrence-mennesket godt komme op i ham igen:
“Når jeg gør noget, så er jeg 100% på. For en time siden sad jeg på en træningscykel og var gasblå i hovedet. I træningscentret er de måske lidt trætte af mig”, siger han og ler stilfærdigt.
I det hele taget virker Michael Rasmussen stærkt oplagt. Den fatale sommeraften i 2007, der satte hans karriere i stå, virker som et minde fra en svunden tid. Alligevel er det ikke noget, han er bange for at tale om:
“Jamen selvfølgelig var det en drøm der bristede. Jeg havde arbejdet på det i 24 år. Og lige præcis fået det. Jeg nåede at have sejren i en time, før det opkald. Lige dér havde jeg bare lyst til…at den helikopter var styrtet”.
Stædighed gav pote
Michael Rasmussen blev født i 1974 i Tølløse på Vestsjælland. I en alder af otte år begyndte han til fodbold, men træneren ringede hjem til hans forældre og rådede dem til at finde en mere individuel sportsgren til ham. Knægten havde for svært ved at indgå på et hold. Senere begyndte Michael Rasmussen til badminton, men her kastede han arrigt med ketcheren. Han kunne simpelthen ikke udstå at tabe.
I 1983 begyndte han derfor til cykling. I en artikel fra samme år kan man i Holbæks Amts Venstreblad læse, at den ni-årige dreng fra Tølløse, under et cykelstævne i Holbæk, hævdede at han ville være at finde i Tour de France i år 2000.
Forudsigelsen holdt næsten stik. I 2004 kunne Michael Rasmussen for første gang sætte sig i sadlen til verdens største cykelløb. Men inden da var gået årevis af benhård træning og forberedelse, først som mountainbike-rytter og senere på landevej. Hvert gram pasta blev lagt på vægten, inden det blev indtaget. Cykelruter blev minutiøst planlagt. Hele hans liv blev sat ind på at nå målet.
Affaldssækken blev tømt
Derfor var skuffelsen så stor, da den gule trøje pludselig blev revet væk fra ham i 2007. Pludselig var han alene. Ingen hold ville have ham. Ingen sportsdirektører ville tale med ham. Han var en paria i cykelverdenen.
Årelange retssager kørte imellem ham og hans tidligere hold Rabobank:
“Jeg har brugt over en million kroner på advokater. Jeg har haft retssager i fire lande. Jeg er blevet forhørt af FBI og af italiensk narkopoliti”, fortæller Michael Rasmussen.
Under hele forløbet havde han overbevist sig selv om, at han bare holdt en pause. Han trænede som en gal i dolomitterne i Italien. Cykelruterne blev planlagt ligeså omhyggeligt som førhen og han cyklede tusindvis af kilometer. Altsammen fordi han regnede med at komme tilbage i professionel cykling på topplan, så snart hans to-årige karantæne ville blive ophævet. Men til sidst måtte han sande, at det var forbi.
I 2013 holdt Michael Rasmussen et pressemøde, hvor han erkendte at have brugt præstationsfremmende stoffer. Fra 1998 til 2010 havde han i perioder taget EPO, væksthormon, testosteron og andre former for doping.
“Det var nødvendigt at tømme affaldssækken og på den måde sætte mig selv fri. For ellers havde jeg ikke kunnet sidde her og tale med jer.”
I dag præger han de unge
Efter hans karriere definitivt sluttede i 2013 stod Michael Rasmussen pludselig uden arbejde. Men så kom der en henvendelse fra Hedensted Kommune. Kommunens souschef Michael Bille Andersen spurgte om ikke han ville træne en gruppe belastede unge i et projekt kaldet “Jeg kan-Jeg vil”. Formålet var at Michael Rasmussen skulle træne dem til at bestige det berygtede franske bjerg Alpe d’huez.
“At arbejde med de unge mennesker gør mig glad. At kunne være med til at præge dem i en retning. Selvom det måske bare er at få dem fra 20 til 40% af deres maximale ydeevne, så er glæden ved det stor.”
Projektet blev en så stor succes, at Randers kommune senere kopierede det, også med Michael Rasmussen som koordinator. I dag er han også ansvarlig for træning af elever på to idrætsefterskoler og dertil har han en fast klumme i Ekstra Bladet.
Som efterskolelærer skal Michael Rasmussen i dag vende sig til, at tingene ikke går helt så hurtigt som han er van til. At han ikke har helt den samme kontrol. Men alligevel er han tilfreds, for det er det samme der driver ham:
“Jeg er nok blevet mere rummelig, fordi jeg ikke længere dyrker idræt på eliteplan. Men det var altid glæden som var min drivkraft i cykling. Og sådan er det også i dag. I dag er det glæden ved at kunne bevæge mennesker”
BLÅ BOG MICHAEL RASMUSSEN
Født 1974 i Tølløse
Verdensmester i Mountainbike 1998
Vinder af den prikkede bjergtrøje i Tour de France 2005 og 2006
Blev i 2007 fyret fra sit hold Rabobank midt under Tour de France, selvom han lå til at vinde løbet.
På et pressemøde i 2013 forklarede han, at han i perioder havde taget doping imellem 1998-2010.
Arbejder i dag som efterskolelærer, projektleder for unge i aktivering og klummeskribent for Ekstra Bladet.
(Foto: Lone Maria C.)