Tværmedielle formater vinder frem på nettet, men sætter også dokumentaristen i grænselandet mellem fakta og fiktion.
Forestil dig, at du vågner op på en papkasse foran en butik i Manila. Du er et gadebarn som vækkes af en vred butiksejer og nu skal du ud i slummen og tjene småpenge til din familie. Du er ikke en tilskuer, du er en spiller og træffer valgene på gaden. Men omstændighederne i den filipinske hovedstad er virkelige for hundredetusinder af gadebørn.
Sådan foregår det internetbaserede Slum Challenge fra 2014. Skaberne bag projektet kalder det for en ”interaktiv dokumentar”, hvor formålet er at give danske skolelever muligheden for at komme helt tæt på gadebørns hverdag.
Som spiller kan man foretage en række valg som hver gang fører til en ny filmsekvens, der belyser vilkårene for Manilas gadebørn. Kameraet fungerer som spillerens øjne, så man kun ser en gadedrengs hænder og ben, der går igennem mudder og bunker af skrald.
I øjenhøjde med målgruppen
Bag projektet, som fik støtte af bl.a. Danidas oplysningsbevilling, står Mikkel Cantzler Christensen og Jonas Tychsen Unmack Larsen. Før udviklingen af Slum Challenge havde de hhv. en baggrund som journalist og som cand.mag. i medievidenskab. De havde tidligere lavet en kort dokumentarfilm om mobiltelefoner i Nepal. Men til det nye projekt om gadebørn mente de, at der skulle en ny metode til:
”Vi kunne sikkert sagtens have lavet en fin konventionel dokumentarfilm om slummen i Manila. Men den var nok ikke blevet så godt modtaget af målgruppen som det her. Med det interaktive format kan vi sætte problemerne i øjenhøjde med de unge”, siger Mikkel Cantzler Christensen.
Hans makker Jonas Tychsen Unmack Larsen er enig og fremhæver, at det handler om at få de unge til at tage stilling:
”Det er ulandsoplysning på en ny måde. Når de selv skal tage valgene, tvinger vi dem til at tage stilling. Så ophører de med at være passive tilskuere.”
Interaktivitet vinder frem
Slum Challenge er bare ét af en række projekter som kombinerer computerspil med dokumentarfilm. Et andet eksempel er Deadline Athen (2014), som er støttet af Red Barnet, er spilleren en journalist som skal skrive en historie om de mange flygtningebørn der ankommer til Grækenland. Den samme problematik går igen i efterfølgeren Deadline Syrien (2017), hvor handlingen denne gang foregår i en flygtningelejr i Jordan og et asylcenter i Danmark.
Direktør for computerspil-producenten Portaplay, Hans von Knut Skovfoged, har været med til at lave begge spil og han ser det som en generel udvikling:
”Der er flere indholdsproducenter, NGO’ere og i lidt mindre grad mediehuse, som ser en fordel i at kombinere interaktivitet med dokumentarisk materiale. Det skete særligt fra 2011 og et par år frem. Dernæst lå det stille et par år, men nu ser vi at det er på vej frem igen”.
Hans von Knut Skovfoged præciserer, at de interaktive dokumentarer har mange afskygninger. Som eksempel har han været med til at udvikle en internetbaseret platform for BBC, hvor brugeren kan gå på opdagelse i en kunstners atellier og vælge at kigge på forskellige værker eller redskaber:
”I det eksempel bliver valgene tilgængelige på en slags hub, et samlingspunkt for en række små filmsekvenser.”
Fiktion sker på baggrund af research
Både i Slum Challenge og i Deadline Athen er der iscenesatte forløb, som følger et computerspils dramaturgi, samt dokumentariske interviews hvor eksperter forklarer om hhv. slumbyer og flygtningespørgsmålet. Men med-producent af Slum Challenge, Mikkel Cantzler Christensen ser ikke noget stort problem:
”Jeg tror godt at brugerne kan se, at selve spillet er fiktion. De dokumentariske interviews ligger separat som baggrundsviden og kan bruges af eleverne til at opnå faktuel viden”.
Men hvordan sikrer I så at fiktionen ikke afviger fra den virkelighed I vil dokumentere?
”Vi laver jo en lang forudgående research. Vi tog først ned til Manila i to uger for at undersøge forholdene og selve produktionen tog to måneder. Det gjorde, at vi fandt ud af hvilke daglige problemer gadebørn i slummen døjer med. Derfor er scenerne i spillet baseret på vores reserach. Vi har ikke taget noget med, hvis ikke det er repræsentativt”.
At fiktionen skulle afspejle virkeligheden tæt, går også igen i valget af hovedperson, understreger Jonas Tychsen Unmack Larsen:
”I spillet ser man kun hans hænder og fødder, men hovedpersonen er faktisk en dreng der boede i slumkvarteret tæt på kloakken. Han gik ikke i skole, så han kunne gå rundt
med os hver dag. Det er i høj grad hans problemer som vi har taget med.”
Fakta:
Interaktive dokumentarer
Kaldes også for web-dokumentarer eller multimedia-dokumentarer. Deres kendetegn er, at de kombinerer traditionelle dokumentarfilm med interaktivitet hos brugeren. Der kan også indgå en breddere palet af multimedia, såsom grafiske elementer, lydeffekter, animation og 3D.
Slum Challenge
Dansk interaktiv dokumentar fra 2013. Udarbejdet af Jonas Tychsen Unmack Larsen og Mikkel Cantzler Christensen. Med støtte fra Danida, Det danske filminstitut, mfl. Vinder af “European Youth Award” i kategorien “Active Citizenship”.
Deadline Athen
Dansk interaktivt rollespil fra 2014. Udarbejdet af Thomas Aue Sobol, Steven Achiam, Lasse Telling Madsen, Asta Wellejus og Portaplay/ Hans von Knut Skovfoged. Vinder af Årets Interaktive Multimedieproduktion ved Årets Pressefoto 2015. 3. Plads i amerikanske NPPA’s internationale multimediekonkurrence 2015, samt nomineret til bedste webdokumentar ved Visa D’or Award i Perpignan 2014.