I et nyt udspil opgiver EU at gøre noget ved geo-blokering, selvom forbrugerorganisationer har protesteret. Filmbranchen mener at nationale rettighedssalg stadig er nødvendige for at finansiere filmproduktion.
Af Andreas Bülow Hansen og Oliver Grundtvig
2.652 film. Så meget går du glip af, hvis du sidder med et dansk netflix-abonnement, i forhold til hvis du havde boet i USA. For selvom danskerne betaler godt tredive kroner mere om måneden end amerikanerne, så er indholdet på den populære streaming-tjeneste meget forskelligt.
Lignende forskelle gør sig gældende, hvis du har HBO eller Amazon Prime. Prøver du at se udsendelser fra DR, mens du er i udlandet, går du også oftest forgæves, for de fleste programmer kan kun streames i Danmark.
Alt det skyldes geo-blokering. Geo-blokering betyder, at abonnenter på en streamingtjeneste kun har adgang til et nationalt katalog af film og serier. Har du et dansk I.P.-nummer på din internetforbindelse, kan du udelukkende få adgang til et, nøje tilrettelagt, dansk udbud. Har du et hollandsk I.P. nummer, kan du omvendt ikke se det danske udbud, men må tage dig til takke med nederlanske film.
Begrænsningen har ført til vrede hos forbrugerorganisationerne. Den europæiske forbrugerorganisation BEUC kalder det ”et anakronisme, at europæere ikke kan se sport, TV-serier eller film fra den udbyder som de ønsker at benytte i hele Europa”.
Forbrugerrådet Tænk er lige så kritiske og skriver i et notat at geo-blokering ligefrem skal forbydes: ”Forbrugerne skal have mulighed for at købe adgang til audiovisuelle internettjenester på tværs af landegrænser i EU.”
Forbruger: Hvis de blokerer, bliver jeg pirat
En af de forbrugere som rammes, er 32-årige Henrik fra Hvidovre. Han har allerede et abonnement på Netflix som han bruger hyppigt, men geoblokering irriterer ham.
Henriks forlovede er nemlig fra Rusland og rammes af geoblokeringen, når hun vil prøve at lære dansk ved at se danske film: ”Hvis hun logger på mens hun er i Rusland er alt indholdet helt anderledes. Så på den måde irriterer det”.
Henrik tilføjer, at geo-blokering bare får ham til at benytte pirattjenester som bit-torrents:
”Hvis jeg ved, at der er noget indhold som er tilgængeligt på den amerikanske del af Netflix, men som jeg ikke kan se, ja så downloader jeg det bare på anden vis”.
Henrik er langt fra den eneste, som ønsker adgang til mere indhold. En undersøgelse foretaget af Audience Project i 2017 viser, at hele 63% af de danskere som benytter pirattjenester gør det, fordi de ønsker adgang til flere film og serier.
Virtuelle grænser bevarer forretningsmodel
Grunden til at geo-blokering eksisterer hos streamingtjenesterne, skal findes i den forretningsmodel som filmindustrien har opbygget. Hidtil har danske filmproducenter delvist baseret sig på statslig støtte igennem filminstituttet DFI og delvist på forsalg af rettigheder.
I 2013 kortlagde Filmpolitisk Forum branchens finansieringsgrundlag og konkluderede at mellem 16-19% af danske spillefilms finansieringsgrundlag kom fra udenlandsk kapital, herunder aftaler om rettighedssalg. I 2015 eksporterede dansk film for en halv milliard kroner ifølge tal fra Producentforeningen.
Rettighedssalget i udlandet udfordres midlertidigt af brugernes stigende vending mod Video On Demand og streamingtjenester som Netflix, HBO og Amazon Prime.
Jørgen Lerdam er en af de danske filminstruktører, som har solgt sine film i udlandet, herunder klassikere som Jungledyret Hugo og de animerede versioner af Olsen-banden-filmene.
Vi møder ham på produktionsselskabet A-film Productions kontor i en sidegade til Vesterbrogade. Overalt er der redigeringscomputere og på væggene er der plakater fra de mange tegnefilm, som selskabet har produceret.
Den danske filminstruktør er lige vendt hjem fra en fjorten dages rejse til Indien, hvor han har undervist indiske animatorer i fortælleteknik. Han mener, at det kan få nogle uheldige konsekvenser, hvis de virtuelle grænser droppes:
”Det der kan ske er, at et land har købt rettighederne til at vise filmen. Men landet har brug for et år til at sælge den til deres biografgængere. Så kan den i mellemtiden nå at komme på en streammingtjeneste før at den får biografpremiere i det gældende land. ”
Netflix erklærer krig mod identitetsforklædning
For at beskytte den forretningsmodel, har en række streamingtjenester forsøgt at videreføre traditionen med at introducere film i forskellige tempi i hvert land.
Forbrugerne har forsøgt at omgås geo-blokeringen ved at søge andre veje. Fra 2014 til 2016 begyndte et stigende antal brugere at benytte VPN'er. En VPN er en teknik som skjuler din rigtige IP-adresse og forbinder dig med en anden adresse, således at du kan foregive at være bruger i USA eller et andet land. Med andre ord fungerer en VPN som en slags identitetsforklædning.
I februar 2016 begyndte Netflix at blokere VPN'er og andre streamingtjenester som Amazon Prime og HBO har gjort det samme. Sidstnævnte streamingtjeneste har ikke ønsket at udtale sig, og Netflix har ikke reageret på henvendelse fra dette medie.
Men i forbindelse med beslutningen om at blokere VPN'er, udtalte Netflix' stifter og direktør Reed Hastings. ”Vi har stor forståelse for folk, der bruger vpn, fordi de vil gerne betale for at få adgang til kvalitetsindhold, men for at få vores globale licenser på plads, må vi i første omgang blokere for vpn-trafik” EU dropper afskaffelse af geo-blokering
Knap et år efter den udtalelse, er der endnu ikke kommet globale licenser på streaming-indholdet, med undtagelse af Netflix egenproduktioner, som serien Narcos, som lanceres simultant i hele verden. Derfor er geo-blokeringen i praksis fortsat.
Til gengæld er EU begyndt at åbne op for en række ændringer på området. I 2015 offentliggjorte EU-kommissionen planer om ny lovgivning for et digitalt indre marked. Lovforslagene indbefattede et stop for al geoblokering på online-handel, men også på streaming af film og TV-serier.
Idéen stødte på stor modstand fra filmproducenter i hele Europa, herunder direktørerne fra Nordisk Film, som i en kronik i Politiken mente at dansk film ville tabe millioner. Analyseinstituttet Oxera forudsagde ligeledes, at den nye lovgivning ville betyde at rettighedshavere mistede 8,2 milliarder euro på tabt rettighedssalg.
Filmbranchens modstand gjorde tilsyneladende indtryk på EU-kommissionen, som ændrede lovforslaget til at undtage streaming fra kravet om at droppe geoblokering. Til gengæld blev streamingstjensterne pålagt ekstra skatter som skal finansiere europæisk films fremtid, samt et krav om at mindst 20% af alt streaming-indhold skal være produceret i Europa.
De nye regler fra EU om geoblokering af audiovisuelle medier træder i kraft fra 2018. De betyder, at en EU-borgers nationale streaming-katalog følger borgeren på rejser rundt i EU, i stedet for som i dag hvor kataloget afhænger af det land den pågældende borger befinder sig i.
Forbrugere som Henrik fra Hvidovre må derfor kigge langt efter et opgør med geo-blokering. Ifølge Dan Jensen, erhvervsredaktør hos magasinet Computer World, er forklaringen, at der i sidste ende ikke er interesse i det, hverken fra politisk eller erhvervsmæssig side:
”Forbrugerne vil gerne have lige adgang til alting globalt. Men hverken leverandører eller lovgivende myndigheder er særligt interesserede i det. Dels er der salg af rettigheder og dels er der komplicerede regler om moms og afgifter.”
Spotify-model duer ikke for filmbranchen
Fra indholdsskabernes synspunkt er geoblokering et nødvendigt onde og de har svært ved at se et alternativ på kort sigt. Det siger Rettighedsalliancen, en interesseorganisation der repræsenterer over 100.000 danske rettighedshavere, herunder filmproducenter. Deres kommunikationschef Mikala Lene Poulsen mener ikke at geoblokering er et stort problem for forbrugerne: ”På trods af geoblokeringer er folk ikke forhindrede i at få adgang til det indhold de ønsker at se. For der er vildt meget tilgængeligt på de forskellige nationalstaters platforme.”
Men vil en ophævelse af geoblokering ikke mindske antallet af piratbrugere?
”Nej, der er ikke noget der tyder på, at det har den effekt. Det vi kan se på vores data i Rettighedsalliancen er, at først i det øjeblik hvor produkterne lander på de lovlige platforme, og bliver tilgængelige for brugerne, eksploderer piratkopieringen. Det er ikke tilgængeligheden der hæmmer piratkopieringen i sig selv.”
Mikala Lene Poulsen anerkender, at den nye teknologi er en udfordring for filmproducenter, men hun mener at det vil være kompliceret at kopiere en model som musiktjenesten Spotify hvor så godt som alt er tilgængeligt:
”De to produkter kan ikke samlingnes. For film og tv-serier er kæmpe investeringer. Det er nogle andre investeringsstrukturer, økonomi og det kræver en helt anden forståelse for at forstå film- og tv-seer-markedet. ”
Filminstruktør: Vi må genforhandle med streamingtjenesterne Tilbage på kontoret i Dannebrogsgade er filminstruktør Jørgen Lerdam ikke bleg for at indrømme, at der måske skal kigges på alternativer til geoblokering.
Han påpeger, at de økonomiske udfordringer også handler om de aftaler som rettighedshaverne indgår med streamingtjenesterne.
”I starten vidste filmproducenterne jo slet ikke nok om Video On Demand. Hvor stort var markedet? Ingen anede det. Man vidste, at DVD-markedet var stort, det var håndgribeligt. Der blev solgt så og så mange eksemplarer. Men streaming var helt nyt.”
Det satte et specielt præg på de aftaler der blev indgået, som ikke altid var lukrative for filmproducenterne. En situation som Jørgen Lerdam tror kan ændres:
”Nu ved man, at markedet er stort. Så hvis man skal ind i forhandlinger, bør der laves en form for overenskomst og præcedens for, hvad de skal betale for det. Så ved man nok, at man skal sætte ind. ”
Comments